Nogle gange ved du ikke helt, hvad det er. Du ved bare, at noget ikke føles rigtigt. En uro, der ikke vil forsvinde. En forandring, du ikke bad om. Eller måske bare en periode, hvor ingenting rigtig giver mening.
Jeg hedder Isabella Eriksen. Jeg er her for dig, der har brug for et sted at lande. Et rum, hvor du kan sige tingene, som de er, uden at pakke dem ind.
Jeg er særligt optaget af livets forandringer og den uro, der kan følge med dem. Men jeg er også nysgerrig på din fortid, fordi den ofte kaster lys over det, du oplever nu. Vi kigger tilbage for at forstå, og vi kigger fremad for at finde vej.
Jeg møder dig med åbenhed og uden forventninger. Vi taler om det, der fylder. Skyld, skam, relationer, det professionelle, det personlige. Hvad som helst.
Du behøver ikke have styr på noget, før du starter. Det er hele pointen.